Det er med en tandfyldning muligt at erstatte en manglende eller defekt del af en tand. Behovet for en tandfyldning kan opstå af forskellige årsager. En sådan fyldning kan bl.a. lukke huller (caries) i tænderne, men kan også erstatte en knækket tand. Måske er en tandfyldning også løsningen på dit tandproblem.
Som patient er det som udgangspunkt op til dig, om du vil have lavet en tandfyldning med eller uden bedøvelse. Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, så gør vi vores bedste for, at du får en god oplevelse og opnår det ønskede resultat.
Hvornår er en tandfyldning relevant?
Som tidligere nævnt kan man overveje at få lavet en tandfyldning i mange forskellige situationer. Den mest udbredte årsag er, at man ønsker at dække et hul i en tand. Det er dog langt fra den eneste årsag. Du kan overveje en tandfyldning i følgende tilfælde:
- Caries
- Knækket tand
- Kosmetiske årsager
- Blottede tandhalse
- Slidte tænder (for eksempel ved syreskader)
Da man ikke altid selv opdager, at man har et hul i en tand, før hullet har vokset sig stort og bredt sig til nerven, er det alfa og omega, at man besøger tandlægen regelmæssigt. Jo tidligere vi opdager hullet, desto tidligere kan vi komme i gang med at dække hullet med en tandfyldning og dermed forebygge yderligere smerter og gener. Med en tandfyldning er det muligt at bringe tandens funktion og form tilbage.
Hvad koster en tandfyldning?
En tandfyldning kan – ligesom alle andre tandbehandlinger – variere i pris. Prisen kan variere, da det er forskelligt fra person til person, hvor mange flader der skal behandles, og om man ønsker at blive behandlet med eller uden bedøvelse. Det har endvidere betydning, om man vælger det ene eller andet fyldningsmateriale til behandlingen.
Selvom det er svært at sige, hvad en tandfyldning koster, så kan du selvfølgelig få et prisoverslag. Vi hjælper dig gerne med finansieringen, hvis du skulle have brug for det.