En tandprotese er en erstatning for en manglende tand. Drejer det sig kun om én mistet tand, så vil en delprotese være løsningen, mens en helprotese vil blive bragt i spil, hvis ingen af tænderne kan bevares.

Hos Valby Tandklinik bringer vi dit smukke smil tilbage, hvad enten du har mistet en eller flere tænder. Vi tilbyder vel at bemærke tandproteser i høj kvalitet til priser, hvor alle kan være med. Den faktiske pris vil dog afhænge af flere faktorer. Har du også brug for professionel hjælp til at tage hånd om dine mistede tænder, så kan du med god samvittighed aflægge vores klinik et besøg.

Former for tandproteser

En tandprotese er ikke bare en tandprotese. Faktum er, at der findes forskellige typer af tandproteser. Disse vil være nyttige at kende til, hvis man har mistet en eller flere naturlige tænder. Som regel taler man om tre forskellige tandproteser i form af helproteser, delproteser og tryklåsproteser. Disse proteser har en række ligheder og forskelle, som vi gerne fortæller dig om, hvis du ønsker viden herom.

En helprotese er tilegnet dig, som har mistet alle dine tænder og derfor har brug for et komplet tandsæt. En helprotese er i bund og grund det samme som et gebis, hvor man erstatter samtlige tænder. I vores teknologiske verden er det muligt at udforme og placere disse tænder nøjagtigt som ønsket, hvilket er med til at sikre et godt resultat. Er du ikke stolt af dit tandløse smil, så kan du tage en helprotese til overvejelse. Er dine nuværende tænder så dårlige, at de ikke er værd at bevare, så kan du få dem erstattet med en helprotese.

En delprotese er for dig, som har mistet en eller flere tænder, men som fortsat har nogle naturlige tænder siddende i munden, som kan og ønskes bevaret. Med en delprotese kan man nøjes med at erstatte de manglende tænder og lade resten sidde. Det er en oplagt mulighed for at få udfyldt de uønskede huller mellem tænderne. I dag er der rig mulighed for at få fremstillet og placeret en delprotese, som ligner dine naturlige tænder på en prik.

En tryklåsprotese er løsningen, du skal tage til overvejelse, hvis du oplever, at din protese river sig fri i tide og utide. Denne protese trykkes fast på tandrødderne, hvilket sikrer, at din protese ikke vil rive sig løs i fremtiden. Der kan være flere forskellige grunde til, at proteser ikke sidder så godt og stabilt som ønsket. Man kan ikke desto mindre glæde sig over, at problemet kan løses med en tryklåsprotese.

Sådan holdes en tandprotese ren

En tandprotese, hvad enten man får en helprotese eller delprotese, skal holdes ren. Faktisk vil protesernes levetid i høj grad afhænge af, hvor flittig du er til at pleje og rense dem. Når du får indsat en protese, kan du ikke nøjes med at børste dine naturlige tænder. Proteserne skal også børstes.

For at forlænge levetiden af dine tandproteser bør du børste og skylle dem regelmæssigt. Du kan evt. lette arbejde ved at tage protesen ud, så du får et bedre overblik og dermed bedre arbejdsvilkår. Det er dog ikke raketvidenskab at rense en protese. Som regel skal man ikke bruge andet end koldt vand og tandpasta. Med disse simple midler kan du holde protesen ren både indvendigt og udvendigt.

En tandprotese må ikke renses med varmt vand, rengøringsmidler eller andre kraftige kemikalier. Er du i tvivl om, hvordan netop din tandprotese skal børstes og plejes, rådes du til at tage kontakt til din tandlæge. Det er nemlig alfa og omega, at dette gribes an korrekt. Forkert pleje kan beskadige protesen, for eksempel ændre dens facon. Søg derfor altid vejledning ved den mindste tvivl.

Tandprotese pris: Hvad koster en protese?

Prisen kan variere markant fra protese til protese. Det er først og fremmest af betydning, om der er tale om en helprotese, delprotese eller tryklåsprotese. Dette vil man dog hurtigt finde ud af, da det blot kræver, at man kommer forbi til en konsultation. Prisen afhænger dog ikke kun af, hvilken type protese man vælger. Den afhænger også af konstruktion, kvalitet, design m.v. Af følgende grund skilter vi ikke med priser på tandproteser.

Da prisen naturligvis er en vigtig parameter, skal du være velkommen til at kontakte os for et uforpligtende tilbud. Vi giver dig gerne et overslag på den ønskede behandling. Hos Valby Tandklinik er du altid sikret kvalitet for alle pengene – også når det kommer til tandproteser.

Hvor længe holder en protese?

Dette spørgsmål er ligeledes svært at besvare.

En protese kan holde i rigtig mange år, men det kræver selvfølgelig, at den plejes korrekt, hvilket du som patient er ansvarlig for. For at forlænge levetiden bør man ikke kun følge tandlægens plejeanvisninger. Man bør også gå til tandlæge regelmæssigt, så tandlægen kan tjekke op på, at protesen sidder, som den skal, og at den fremstår sund. Den faktiske levetid afhænger dog også af, hvilken tandprotese du vælger i samråd med din tandlæge.

En tandprotese ligner en rigtig tand til forveksling

Der sker rigtig meget inden for den teknologiske verden i disse år – også inden for tandlægebranchen. Med teknologi er det i dag muligt at fremstille naturtro tandproteser, som ligner dine naturlige tænder på en prik. Du skal derfor ikke være bekymret for, at din kommende tandprotese kommer til at skille sig ud fra mængden af naturlige tænder. Det er stort set altid muligt at finde en tandprotese, som matcher dine rigtige tænder i både form og farve. Ergo vil protesen ikke komme til at præge dit smil negativt på nogen måde.

Tandproteser og smerter

Oplever du efter endt behandling, at din protese forårsager uudholdelige smerter, og går smerterne ikke væk inden for få dage, så bør du søge tandlæge. Smerterne kan skyldes mange ting, men som regel hjælper det at rette protesen lidt til. Det er ikke unormalt, at man får rettet protesen til flere gange i løbet af det første halve år.

Ømhed vil helt naturligt opstå de første dage, hvorfor du i første omgang ikke skal være bekymret for, at der er noget galt. Smerterne skulle dog gerne lige så stille aftage. Sker dette ikke, så er der god grund til at komme forbi tandlægen. Det frarådes at begynde at rette på protesen på egen hånd – du risikerer nemlig at gøre mere skade end gavn. Det er i øvrigt vigtigt, at man ikke tager protesen ud, uden at have rådført sig med en tandlæge.

Bliv ringet op