Mange mennesker ser munden som adskilt fra resten af deres krop.

I virkeligheden er det hele forbundet og problemer i munden kan forårsage eller endda virke som indikator for sygdom i andre dele af din krop. Tandrensning er en væsentlig del af at holde din mund og resten af din krop sygdomsfri.

Vi har brug for tandrensning af to grunde:

  • For at forhindre sygdomme i resten af kroppen som hjertesygdomme, demens eller diabetes.
  • For at forhindre tab af tænder.

Munden er et område der er helt særligt i forhold til resten af kroppen. Dette unikke miljø kræver særlig pleje og renholdelse. Der findes mere end 700 typer bakterier i munden – og med så stor variation kan det ikke undgås, at der både er helte og skurke imellem. De mundbakterier, vi opfatter som ’dårlige’ bakterier er hele tiden til stede, også i sunde munde.

Tandsten og tandrensning

Vi anbefaler tandrensning hvert halve år for næsten alle vores patienter. Den tandsten som samles på mere end 6 måneder vil oftest medføre skade på tandkød og dernæst knoglen omkring tanden. Overhold derfor dit interval mellem tandrensninger, så du kan holde dine tænder sunde i mange år fremover.

Gør en tandrensning ondt?

Det korte svar er som følger; det er individuelt.
Som udgangspunkt er en tandrensning en smertefri affære. Dog kan man risikere at opleve smerter og ømhed både under og efter behandlingen. At opleve ømhed efter endt behandling er ikke usædvanligt, idet dine tænder og tandkød bliver udsat for belastning under en sådan behandling. Der er som hovedregel kun grund til bekymring, hvis smerterne er vedvarende og måske endda intensiveres. Skulle det ske, bør du rette henvendelse til tandlægen.

Der er op til flere logiske forklaringer på, hvorfor nogen oplever smerter og ømhed, mens andre opnår en 100 % smertefri behandling. Det skyldes langt hen ad vejen, at der er forskel på tænder og deres følsomhed, ligesom det er meget forskelligt, hvor sundt tandkød og tænder er fra person til person. Der er f.eks. nogen, som har meget følsomme tænder og derfor vil kunne opleve ubehag over for varme og kulde.

Tandrensning er ingen kompliceret tandbehandling, hvorfor der ikke er grund til at frygte dette. Din faste tandlæge kender dine tænder og tandkød bedre end nogen anden og vil derved kunne tage højde for dine eventuelle følsomheder o.l. Vi behandler i øvrigt også gerne klienter med tandlægeskræk.

Opsummeret er der ingen regler uden undtagelser, men er du flittig til at børste tænder, og gør du generelt en stor indsats for at opretholde en god mundhygiejne, så vil ømhed og smerter forbundet med tandrensningen være meget begrænset eller ikke-eksisterende.

Kan man selv fjerne tandsten?

Ovenstående er et hyppigt stillet spørgsmål.

Mange tænker, at man ved at fjerne tandsten på egen hånd kan spare både tid og penge. Desværre kan en gør-det-selv-behandling gøre mere skade end gavn, hvis man ikke håndterer det på den rigtige måde. Første udfordring er, at de færreste ligger inde med de rette instrumenter. Dernæst har man uden en faglig baggrund ikke viden om, hvordan man bruger udstyret. Man løber derfor en unødig risiko for at skade både tænder og ikke mindst tandkød.

At få foretaget en tandrensning hos en tandlæge eller tandplejer vil altid være at foretrække – frem for at gøre det selv. Som du kan se via denne side koster hverken den almindelige eller udvidede tandrensning en større formue. Ved at få fjernet tandsten kan du forebygge en række alvorlige tandsygdomme, hvorfor pengene er givet godt ud.

Bestil tid online til tandrensning

Har du brug for en tandrensning kan du nemt og hurtigt bestille en tid online på vores hjemmeside. 

Hvis du derimod kommer fra Østerbro eller mangler en tandlæge andre steder i København, har vi en søsterklinik, Tandlægerne i Parken, som også tilbyder tandrensning i København

Bliv ringet op